Savner du at dele dine tanker og følelser med andre, der ved hvordan du har det som pårørende til en psykisk syg?

Hvis du lever i et parforhold eller er tæt på en nær slægtning, der kæmper med en psykisk sygdom, kan det ofte føles som om, du selv bærer en usynlig byrde – både i forhold til praktiske opgaver og tunge følelser.

Det er let at glemme sig selv og sine egne behov, fordi al opmærksomhed ofte rettes mod den syge.

Du kan måske endda føle skyld over at have dine egne reaktioner og følelser, og det kan være svært at finde plads til at tale ærligt om, hvordan det egentlig påvirker dig.

Omgivelserne ser måske heller ikke altid, hvor meget sygdommen fylder for dig, selvom du står i første række til at støtte.

Det er vigtigt at huske, at dine oplevelser og følelser også er gyldige – og du har ret til at finde rum til dem.

Gruppeforløbet foregår i Psykologhus Filosoffen, Filosofgangen 25, 2. sal, 5000 Odense C.

Holdet oprettes ved minimum 5 tilmeldte.

Når du melder dig til, indtaster du betalingsoplysninger – men beløbet trækkes først, når første event er afholdt.

Bemærk! Tilmelding er bindende, når der er en uge til start (dvs. fra mandag d. 23/9 kan du ikke længere fortryde).

Skriv gerne til sidsel-filosoffen@protonmail.com, hvis du har spørgsmål. 

Skab plads til dig selv

Kom med til vores gruppeforløb på max 8 deltagere i Psykologhus Filosoffen.

Der er få pladser, så du skal ikke vente for længe med at melde dig til.

Vi starter mandag d. 30/9 kl. 18-19.30, og mødes derefter d. 7/10, 21/10, 28/10 og 4/11 2024.

Pris: 750 kr

 
 
Kan min lægehenvisning, forsikring eller Sygesikring Danmark betale forløbet?

I og med at gruppelederne er studerende, og ikke færdiguddannede psykologer, gives der ikke tilskud fra Sygesikringen Danmark eller andre forsikringsselskaber. Heller ikke fra den offentlige sygesikring, selvom du har en lægehenvisning.

Kan jeg være anonym i gruppen?

Du opgiver dit navn og din adresse når du udfylder tilmeldingsformularen – men du behøver IKKE at oplyse dit cpr-nummer. Der går ikke nogen informationer fra os til hverken egen læge, kommune eller forsikringsselskab medmindre du selv ønsker det.

Alle gruppemedlemmer har tavshedspligt i forhold til hinanden. Derfor er det dog stadig vigtigt at du passer på dig selv, og kun deler personlige informationer, som er OK for dig at andre får kendskab til.

Gruppeforløb for pårørende i Odense C

De enkelte mødegange tager udgangspunkt i skiftende temaer.

Vi starter hver gang med et kort oplæg om det aktuelle tema, og præsenterer mulige samtaleemner, herunder spørgsmål til eftertanke. 

Herefter vil du som deltager få mulighed for at reflektere over emnerne og byde ind med dine oplevelser, tanker og erfaring i det omfang, du er tryg ved.

VIGTIGT: Der er ingen forpligtigelse til at dele detaljer fra din egen personlige situation, hvis du ikke har lyst til det.

Det er netop vigtigt for os, at dette bliver et rum, hvor du hele vejen igennem har mulighed for at deltage på den måde, du er bedst tilpas med.

Sæt ord på nogle af de tanker, du kan have som pårørende

Det er naturligvis svært at sige på forhånd, hvordan samtalerne kommer til at forløbe, fordi vi bestræber os på at tilpasse samtalen til de deltagendes muligheder, interesser, situationer og personlige grænser.

Men der vil fra vores side blive lagt op til samtaler om og refleksion over temaerne:

  • Sorg og vrede
  • Skam og skyld
  • Grænsesætning og accept

Der er samtidig afsat tid til at udforske temaer, som måtte vise sig undervejs at fylde for dig og de andre deltagere.

Pas på dig selv i en svær tid.

Mange kan klare meget, men ingen kan klare alt.

Gruppen ledes af: 

Sidsel Kloster,

psykologistuderende, sidste år

Jeg er 43 år gammel, gift og mor til tre. Jeg er snart færdiguddannet psykolog, har en kandidatgrad i kommunikation og en efteruddannelse i familieterapi.

Jeg har arbejdet med børn, unge og familier med kommunikationsvanskeligheder og problematiske relationer.

Jeg har selv oplevet at være pårørende til en bror med psykisk sygdom og ved, hvor komplicerede ens følelser og reaktioner kan være, når én man holder af, får det svært.

Frederikke Faber,

psykologistuderende, sidste år

Jeg er 26 år gammel og bor her i Odense. Jeg er snart færdiguddannet psykolog og har valgt dette fag, da jeg brænder for at hjælpe og støtte mennesker, dér hvor de er.

I arbejdet med mennesker er det vigtigste for mig at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at være og udfolde den man ér.

Jeg er især inspireret af medfølelsesterapi og at understøtte selvomsorg hos den enkelte.