Nye veje til indre ro:

Mind & Body Center

Forløb i april og maj 2022

 

Til dig, der kæmper med overvægt: 

Få styr på dit tankemylder, uro, stress og svære følelser gennem 5 x 3 timers workshops.

Du får en lang række her-og-nu redskaber til din værktøjskasse:

  • Meditation, bevægelse og afspænding med Medi-Yoga
  • Psykologfaglige redskaber, som hjælper dig med at mærke dine grænser, håndtere din stress og få bedre selvværd. 

 

Intropris: 2000 kr 

(du sparer 500 kr i forhold til senere forløb!)

4 fredage og en tirsdag fra 14-17:

Fredag: 22/4, 29/4, 6/5 og 20/5.  Sidste gang: tirsdag d. 31/5.

Sted: Psykologhus Filosoffen, Filosofgangen 25, 2.sal, 5000 Odense C

Hvad går forløbet ud på?

Sundhedsfaglig kvalitet – 

sygeplejerske og psykolog

 

Din (indirekte) vej til vægttab og bedre trivsel

Du har sikkert prøvet en masse slankekure, men uden varige resultater. Her får du redskaber til at skabe ro i sind og krop, og arbejde med de følelser, som du ellers har brugt mad og sødt til at lægge låg på.

Forløbet er ikke et vægttabsforløb som sådan (vi snakker ikke om kalorier overhovedet!)  – men vi hjælper dig på vej til at mærke OG gennemføre dine egne ønsker i forhold til, hvordan du gerne vil passe på din krop og dig selv. 

Du vil få metoder til at mærke, hvad du har brug for – og blive opmærksom på, hvor du har brug for at sætte grænser og/eller bruge mindre energi. For eksempel i forhold til mennesker omkring dig, arbejde, opgaver derhjemme eller svære oplevelser fra fortiden, der bliver ved med at dukke op. 

 

Bemærk:

Forløbet er for dig der har en BMI på 27 og opefter (ingen øvre grænse), men du skal være i stand til at kunne sidde på gulvet/i en stol og deltage i de tilpassede yogaøvelser.

Hvis du har svær angst, depression eller andre psykiske lidelser vil jeg bede dig skrive på kontakt@camillabechsgaard.dk inden tilmelding, så vi kan tage en kort snak om, hvorvidt det er det rigtige tilbud for dig.

Hvad sker der? 

Vi mødes over 3 timer, 5 fredage i træk (minus helligdage). De første fem kvarter bruges på individuelt hensyntagende MediYoga sammen med sygeplejerske og yogainstruktør Mette Christensen. Her vil du komme igennem:

  • enkle yogaøvelser
  • synge-meditation
  • afspænding
  • åndedrætsøvelser.

Efter en pause overtager psykolog og specialist i psykoterapi Camilla Carlsen Bechsgaard de følgende fem kvarter. Her vil du blive præsenteret for en række konkrete redskaber til at arbejde med stress, indre uro og svære følelser gennem:

  • visualiserings-øvelser
  • videre brug af de åndedræts-redskaber du har lært i yogatimerne
  • dagbogsskrivning,
  • kreative øvelser
  • små videns-oplæg

Du bestemmer 100% selv, hvor meget du vil dele dine tanker og følelser med gruppen.

Du kan også vælge at skrive dine helt personlige tanker ned i den udleverede dagbog, og nøjes med at tale om dine oplevelser med processen.

Bemærk: Det er IKKE et gruppeterapi-forløb, men derimod en individuel proces i en gruppe af ligesindede.

Hvis du mærker nye reaktioner eller at der er andet der fylder for dig, kan du altid booke individuelle samtaler med Camilla Bechsgaard undervejs eller efter forløbet.

Hvorfor skal du vælge os? 

Individuel hensyntagen til alle på holdet –

du er ikke bare én i mængden…

Både Medi-Yoga og den psykologfaglige del er tilpasset efter både målgruppens og de individuelle behov.

Du vil aldrig blive sat til at gøre noget, som du føler dig utryg ved – eller som vækker enten fysisk ubehag eller som lader traumer fra fortiden få frit spil. 

Du vil blive udfordret, helt sikkert…men altid på en kærlig og nænsom måde, og med mulighed for at sige fra eller bede om en personlig tilpasning.

På grund af vores samlede faglighed er vi som team i stand til at vurdere både fysiske og psykiske reaktioner, og sammen med dig finde ud af, hvilken yderligere støtte du kan have behov for.

Det sundhedsfaglige team

Mød underviserne

Camilla Carlsen Bechsgaard

Camilla Carlsen Bechsgaard

Psykolog og specialist i psykoterapi

Jeg er uddannet psykolog, og har brugt mange år på at sidde i en stol og tale med mennesker, der har det svært på forskellige måder.

Men samtidig er jeg også optaget af, hvordan forbindelsen mellem sind og krop kan være med til at hjælpe os på vej til et mere nærværende liv.

Kroppen fortæller altid hvordan du har det, men du skal lære hvordan du lytter – og giver den det, der er brug for.

Du kan læse mere om min faglige baggrund her på om-siden.

Mette Christensen

Mette Christensen

Yoga-instruktør

Jeg blev uddannet sygeplejerske i 1993, og har arbejdet som intensivsygeplejerske i mange år afbrudt af 3 års arbejde på sygehuset i Illulisat i Grønland.

Jeg har siden 2015 arbejdet som konsultationssygeplejerske i lægepraksis i Odense. Jeg elsker mit job som sygeplejerske og kontakten med patienterne.

Jeg har altid været meget aktiv med sport: jeg er gammel rytter, har løbet de sidste 25 år, træner i fitnesscenter, og i et par år cyklede jeg desuden i cykelklub.

Ved et tilfælde begyndte jeg til yoga, og det bevirkede en ændring i mit liv. Jeg fandt en følelse af fred og velvære i både krop og sind, og blev så begejstret for yogaens effekt, at jeg i 2018 uddannede mig til MediYoga Instruktør med henblik på, at kunne udbrede og dele denne effekt med andre, der også kunne have glæde af at komme i dybere kontakt med sig selv. Og også for at kunne tilbyde MediYoga til patientgrupper.

Jeg har siden haft hold i gang, og jeg har fået stor erfaring med at undervise i MediYoga eller Medicinsk-Terapeutisk Yoga. I 2019 uddannede jeg mig til Hatha Flowinstruktør, og her til maj bliver jeg Kundalini Yoga instruktør. 

Jeg har flere års erfaring i at undervise både i MediYoga og i senest Kundalini Yoga. Jeg har lige nu to ugentlige yoga-hold, og har afholdt retreat hos Casa Mora i Spanien.