Ensomhed og lavt selvværd

Føler du dig ensom i hverdagen? Du har måske længe tænkt over, at det kunne være en god idé at søge hjælp, hvis du kæmper med ensomhed og/eller et lavt selvværd.

Ofte vil mennesker med lavt selvværd og en grundfølelse af ensomhed være sårbare overfor stress eller angst, da det ikke er muligt at sige nej til andres krav, eller ihvertfald føles meget ubehageligt når det skal gøres. Forskning har også vist at ensomhed øger sandsynligheden for depression og fysiske sygdomme. 

Få hjælp til at bekæmpe de negative tanker om dig selv

Et samtaleforløb kan eksempelvis tage udgangspunkt i dine oplevelser som barn og ung: hvornår begyndte følelsen af at være uden de ønskede kontakter, og hvad hang den sammen med? Mange, der føler sig ensomme, har oplevet mobning i skolen og på uddannelser. 

Undervejs har vi fokus på din tilværelse her og nu: hvor kan der hentes positive og bekræftende oplevelser, hvilke mennesker er gode at være sammen med, hvad kan de lide ved én osv. Det kan også være at du har brug for konkrete redskaber og øvelser i forhold til, hvordan du bygger nye relationer op. 

Camilla Bechsgaard

Camilla Bechsgaard

Psykolog

kontakt@camillabechsgaard.dk

Jeg tilbyder terapi i Odense
Paarupvej 15, 5210 Odense NV

Eller online via sikkert system.