Familieterapi 

Få løst konflikter i familien

Det kan fylde alt i en familie, hvis der er jævnlige konflikter mellem en eller flere af familiens medlemmer. Der kan både være behov for hjælp i en familie med hjemmeboende børn, eller hvis der er opstået en konflikt mellem forældre og voksne børn. Også jalousi mellem voksne søskende kan gøre det vanskeligt at være sammen på en rar måde.

Hvis alle parter er med på det, kan det være en hjælp at samles med en neutral tredjepart og få sat ord på det, der er svært. Eet udgangspunkt kan være at formulere nye rammer for samværet, som reelt kan fungere. For eksempel at en familiefødselsdag med flere generationer ikke skal indeholde alkohol eller vare mange timer. Det kan være en god løsning at begrænse den konkrete tid, man er sammen, og finde de tidspunkter, hvor det går mindre skævt – frem for at presse familiens samvær ind i rammer, der ikke passer.

På samme måde kan jeg hjælpe med at lave aftaler om, hvordan opståede konflikter skal håndteres. Måden at vise sin utilfredshed på eller vise dominans i søskendeflokken er tit opbygget igennem mange år, og nye veje kræver, at “bøtten vendes på hovedet”.

Det vil sige, at de, der kan og vil i familien prøver at vende sig en anden vej i stedet for at træde de velkendte stier i samspillet. Ofte kan det, at du selv ændrer på din reaktion være nok til at forandre hele dynamikken. Det gælder både, når der er gentagne skænderier med teenagebørn, når du hakker på din voksne søster eller når din svigermor igen og igen kommenterer børneopdragelsen. Jeg kan hjælpe dig/jer med at se med friske øjne på det der sker, og komme med redskaber til, hvordan I kan handle.

Camilla Bechsgaard

Camilla Bechsgaard

Psykolog

admin@camillabechsgaard.dk

Vi tilbyder
terapi i Odense
Filosofgangen 25, 2. sal,
5000 Odense C.

 

Terapi

Online terapi

Parterapi

Familieterapi

Tegneterapi