Nye forældre
I har ventet i lang tid på at få jeres baby, og sikkert glædet jer meget. Alt er klar derhjemme, og alligevel er det ikke rigtig muligt at forberede sig på, hvad det gør ved lige præcis jer at få et barn. Det kan både være det første og senere børn, der ændrer på jeres trivsel, parforhold og familieliv.
Udfordringer kan være:
- Et barn der græder meget / presser jer til det yderste – og sætter svære følelser igang.
- Flere skænderier, fordi I er trætte.
- Fødsels “blues”, som ikke er en depression – måske mere overvældelse, og en fornemmelse af ikke at kunne leve op til opgaven.
- Bedsteforældre og svigerforældre der gerne vil være tæt på den lille nye, og fylder for meget i jeres familie.
- Ældre søskende, der reagerer med jalousi og mistrivsel
Få hjælp til at komme videre
Ofte er få samtaler nok til at give dig og jer begge ro i sindet, så I kan nyde den første tid med jeres barn – eller finde fred med at barselstiden ofte ER fyldt med tvivl og træthed de første måneder. Hvis triste tanker eller konflikter skaber uro, kan vi lægge en plan for hvordan det er muligt at sætte nødvendige grænser og sørge for at begge forældre får tid til at lade op.
Sundhedshuset, hvor min praksis ligger, er et yderst baby-venligt hus. Der er ammerum og skifterum, og din partner kan være i venteværelset med den lille, mens vi har samtale. Der kan også fint stå en barnevogn på gangen foran mit lokale, da der er elevator fra stuen og op til 1. sal, hvor jeg holder til.
Camilla Bechsgaard
Psykolog