Studieklinikken:
Samtaleforløb hos psykologistuderende i praktik
Mange kan blive i tvivl om, hvorvidt det nu også er “lige så godt” at starte et samtaleforløb hos en psykologistuderende i praktik frem for en færdiguddannet psykolog. Og ja, selvfølgelig er der en forskel i erfaring og faglig bredde.
Men praktikanten er allerede Bachelor i psykologi – og så tæt på at være færdig kandidat, at du lige om lidt vil kunne møde den samme person som fastansat psykolog i psykiatrien, PPR eller andre steder. Med helt samme ansvar og opgaver, som andre ansatte på samme arbejdsplads.
Som studerende i praktik har man allerede tilegnet sig al den faglige viden, der tilbydes på det 5- årige studieforløb, og mangler derfor kun at skrive sit speciale når praktikken er afsluttet.

Thea Møller Nielsen, BA i psykologi
Praktikant i Psykologhus Filosoffen
Hvis du ønsker allerede nu at booke en tid hos vores kommende studerende Thea, kan du finde en tid der passer dig direkte i hendes kalender ved at klikke på dette link.
Husk at vælge om du booker en gratis forsamtale, eller om du er igangværende klient, der gerne vil have en ny tid.
Du kan også ringe/SMS’e på: 30132979 og bede om at blive kontaktet.
Dette får du ud af at vælge et samtaleforløb i Studieklinikken:
- En stærk faglighed med den nyeste viden
- Engagement i at læse op på lige præcis det DU kommer med
- Samtaler der er forberedt grundigt på forhånd
- Personligt nærvær
- Nye vinkler på det, der udfordrer dig
- Kort ventetid på første tid
- Fleksible tider
- Gratis forsamtale, så du uforpligtende kan afprøve om I er et godt match
- Pris: 300 kr for en samtaletime (50 minutter) hvis du er under 25, studerende eller uden arbejde. 400 kr for erhvervsaktive.
Book direkte i vores kalender med det samme!
“Hvordan er jeg sikker på at de har styr på, hvad de laver?”
- Den studerende har regelmæssig supervision ved klinikindehaver og praktikvejleder Camilla Bechsgaard, hvor forløbene fremlægges og diskuteres.
- Efter hver samtale reflekterer den studerende på egen hånd over samtalen, og læser relevant faglitteratur.
- Der er altid mulighed for at have dialog med praktikvejlederen ved akutte overvejelser, så den studerende er aldrig alene med ting der måtte være tvivl om.
Baggrund og metoder
En psykologistuderende fra Syddansk Universitet er uddannet i et bredt felt af psykoterapeutiske metoder, men i Studieklinikken vil der blive benyttet en kombination af kognitiv og psykodynamisk terapi, med fokus på evnen til selvomsorg, indre ro og at styrke sine relationer.

Camilla Bechsgaard
Psykolog

Supervision

Udredning

Undervisning

Formidling
