Udredning
Problembeskrivelse og handleplan
Jeg tilbyder udredning af borgere med særlige udfordringer til kommuner på landsplan. Det kan være borgere der er langtidssygemeldt, i ressourceforløb eller på anden måde kalder på en tydelig beskrivelse af hvordan ressourcer og støttebehov er fremadrettet.
Jeg har erfaring fra PPR, børnesagkyndige undersøgelser for Familieretshuset, psyk 121 og 131 i privat praksis samt VISO-udredning og rådgivning på senfølgeområdet.
Kliniske interviews og testning
Udgangspunktet for en dækkende udredning er indsamling af alt eksisterende materiale om borgeren. Disse informationer bliver selvsagt behandlet efter gældende fortroligheds- og GDPR-regler, men er en forudsætning for at at kunne formulere en relevant rapport. Dette suppleres med grundige interviews, både med borgeren selv, og ofte også med relevante personer omkring: støttepersoner, pårørende eller sagsbehandler.
Kognitiv testning er muligt med WAIS-IV (=intelligensvurdering) og/eller BRIEF-R (=eksekutive funktioner), men derudover har jeg ikke et yderligere testbatteri.
Konklusion og anbefalinger
Udredningen vil blive formuleret i et klart og letforståeligt dansk, og sluttes med vurdering og anbefalinger i henhold til den opgave der er blevet givet fra rekvirenten. Hvis det ønskes, samles der udelukkende op på min kliniske vurdering af borgeren, men uden konkrete anbefalinger.
Pris
Prisen for en udredning aftales individuelt, men læner sig op af taksterne i det socialt-psykologiske samarbejde mellem kommunerne og Dansk Psykologforening. Som udgangspunkt honoreres timer derudover ud fra min aktuelle timepris, plus kørsel pr km efter statens høje sats.
Camilla Bechsgaard
Psykolog